Med en beliggenhed i landlige og naturskønne omgivelser finder vi denne ældre villa fra 1953, der er opført i 3 plan. Der er kort cykelafstand til hallen og skolerne i Ryslinge, der både har folke- og friskole samt indkøbsmuligheder. Der er en god cykelsti til Gislev, der ligger ca. 2,5 km. fra boligen, hvor der også er en friskole og indkøb. Herudover er man hurtigt i Ringe og på motorvejen, så her er det også nemt at bo som pendler.
Villaen har skønne udsigter ud over landskabet, hvor man også kan betragte de græssende heste, der går rundt på de omkringliggende marker. Villaen er ikke moderniseret inden for de senere år, men i 1997 blev taget og køkkenet skiftet ud. Der er derfor gode muligheder for jer til at forme jeres hjem, som I ønsker det og har behov.
Villaen passer rigtig godt til jer, der er et par måske med et barn. Her kan I glæde jer til at indtage den store lukkede have, hvor der er masser af plads til leg og boldspil på plænen. Planløsningen byder i dag i stueplan på en lys entré med trappe til førstesal og trapperum til kælderen.
Fra entréen er der videre indgang til køkkenet og stuen. Køkkenet har en god størrelse og her kan man holde øje med legende børn i haven, mens man laver mad. Den resterende del af stueplan består af en god opholdsstue med plads til både spisebord og sofakrog. Bevæger I jer ovenpå venter der et repos, hvor der er plads til at indrette et kontormiljø eller et kreativt spot. Reposen fordeler ind til to værelser, der som reposen har en smuk åben udsigt ud over naturen.
Kælderen gemmer på et stort badeværelse, formentligt fra midt 70erne. Det er i en god stand og har både badekar og bruseniche. Herudover består kælderen af et bryggersareal med plads til vaskefaciliteter og disponibelt rum. Udover den store baghave, der er lukket godt af, får I også en forhave og en gårdsplads, der leder ind til et ældre udhus på 41 kvm. Huset her er det oplagte valg til førstegangskøberen. Vil I vide mere, så tag kontakt til os.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.