Helår/fritid - Billedskøn udsigt mod Henninge Nor fra den store solvendte terrasse, ligger denne ejendom med kort afstand til Rudkøbing By, omkranset af marker og i gåafstand til stranden ved Klæsø, der ligger direkte ned Lindelse Nor, der byder på rigt fugleliv og godt fiskevand. Boligen står klar til brug fra 1. dag uanset om du vil bo her fast eller benytte den som fristed - der er mulighed for hurtig overtagelse
Boligen indeholder: entre med adgang til badeværelse, og videre adgang til lyst og venligt køkken med direkte udgang til den store vestvendte terrasse. Fra køkkenet er der desuden adgang til lys og hyggelig stue med opholds- og spiseafdeling med brændeovn. Desuden trappegang med adgang til nyindrettet værelse.
1.sal er indrettet med 2 gode værelser, hvor der fra vinduerne er fint kig over markerne omkring huset. Kælderen er indrettet med istandsat trapperum, og nydeligt bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. I bryggers findes også oliefyr, der er forberedt til fjernbetjening af varme i huset. Desuden 2 disponible rum og baggang.
I forbindelse med boligen er der lukket garage med værksted og med plads opbevaring af brænde, havemøbler mv. Derudover er der skøn solrig og lukket have med frugttræer og græs, der hører sig til sådan en perle som denne.
Der er indlagt offentlig vand og kloak.
Hvis du lige som vi finder denne særdeles velbeliggende ejendom interessant, så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning - hvor du helt sikkert ikke bliver skuffet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.