Helår/fritid - Lækkert moderniseret rødsten murermestervilla, beliggende i den hyggelige Havneby Bagenkop, som har meget at byde på bl.a. de vilde heste, fiskerihavnen, lystbådehavnen, god badestrand, et godt fiskefarvand, Langelandsfortet mv.
Ejendommen er moderniseret i år 2016 og fremstår i rigtig god stand, der er bl.a. nyere tag og vinduer samt flotte plankegulve.
Indeholder: Entre med wc og trappe til 1 sal. 3 højloftede stuer, værelse med dobbeltseng, lækkert køkken. Fra køkkenet er der adgang til bagindgang med opgang til hems samt udgang til stor træterrasse og adgang til badeværelse med brus og flot terrazzogulv ydermere adgang til fint værelse.
På 1 sal er der repos samt 4 værelser, heraf det ene med udgang til stor tagterrasse. Lækkert stort badeværelse også med terrazzogulv, stort spabad samt bruseafdeling.
Ydermere er der fuld kælder med teknikrum og flere disponiblerum samt badeværelse og dobbelt vaskesøjle. Ejendommen rummer altså alt i alt 3 badefaciliteter og 4 toiletter.
Haven er anlagt med græs som bliver slået af robotplæneklipper. Der er ligeledes stor flisebelagt indkørsel med dobbelt carport med redskabsrum og fiskerenseplads.
God stabil lejeindtægt.
Hvis du synes at det lyder som en ejendom for dig, så tøv ikke med at kontakte ejendomsmægleren for en fremvisning.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.