I skønne omgivelser øst for landsbyen Sæd, og med ganske kort afstand til den dansk/tyske grænse ligger denne ældre ejendom.
Som ekstra plus er ejendommen tillige nabo til Vindtved kanalen, hvorfra man bl.a. har rige fiske muligheder samt kano/kajak sejlads.
Vindtved Kanalen går ud i Grønåen og videre i Vidåen, og man kan således med kano komme hele vejen til Tønder, som iøvrigt også via landevejen kun er ca. 5 min kørsel væk.
Endvidere skal nævnes at landsbyen Sæd er et aktivt lokalsamfund med masser af initiativer og ideer.
Ejendommen trænger til renovering, hvilket jo også afspejles i prisen. Udvendigt fremstår ejendommen med pudsede/malede ydermure (stuehuset i røde sten), tag af zink og eternit samt hhv træ- og PVC termovinduer.
Boligen indeholder entre med trappe til 1. sal, stor vinkelstue, værelse, køkken med spiseplads, viktualierum, baggang, badeværelse uden gulvvarme samt bryggers og fyrrum. Ejendommen opvarmes idag ved fast brændselsfyr med en 800 ltr. buffertank.
Fra boligen har du adgang til den 280 m2 store gamle stald, roekammer mm.
Derudover er der fritliggende udbygninger i alt 135 m2.
Den 3.157 m2 store grund giver sammen med bygningerne også mulighed for mindre dyrehold.
Alternativt kan ejendommen anvendes som fritidsbolig.
Det er et "håndværkertilbud" som det jo nok hedder sig i ejendomsmæglersprog.
Men har du skruet hænderne rigtigt på er der med denne beliggenhed masser af muligheder. Og dette uanset på hvilken måde du ønsker at benytte huset.
Ejendommen fremvises kun mod forudgående aftale med ejendomsmægleren.
Dette bl.a. i respekt for de nuværende ejere der har boet på ejendommen i mere end en menneskealder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her