Dejlig familievilla beliggende på Baslund - et attraktivt og børnevenligt villakvarter i Askov - tæt på skole, børnehave, indkøb og offentlig transport. Der er 2 km til Vejen by og det store Idrætscenter på trafiksikker cykelsti, så børnene kan færdes trygt på cykel. E20 kan nås på 5 minutter i bil.
Villaen er opført i roséfarvede sten og integreret carport med tilhørende hobbyrum. Sælger har siden overtagelsen nyanlagt hele haven, anlagt to parkeringspladser på egen grund, gennemrenoveret begge badeværelser med moderne klinker, inventar, rør, lofter mv., renoveret entré med gulv og loft samt renoveret stuen med gulv og loft. Villaen er fuldmuret og fremstår i god stand.
Villaen er velindrettet med entré, hvorfra der er adgang til et funktionelt bryggers, hvor der er god arbejds- og skabsplads, teknikken til naturgas og genvexer er skjules pænt i skabet. Dejligt køkken/alrum - med lyst inventar og mahogni bordplade. Der er fra alrummet udgang til villaens sydvendte terrasse og have. Børneafdelingen støder op til køkken/alrum og rummer 3 gode børneværelser og et badeværelse med bruseniche. Ved siden af alrummet ligger den store spisestue, den kunne også benyttes til dagligstue, alternativt kunne der åbnes op til køkkenet for at få et endnu større køkken/alrum. Fra spisestuen er der adgang til forældresoveværelset med skabsvæg og eget lækkert badeværelse med en stor bruseniche. Sidst men ikke mindst er der en stor dagligstue med et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier.
En dejlig villa, der rummer de perfekte rammer for børnefamilien eller en familie med børn på vej!
Kontakt Nybolig Vejen på tlf. 7536 2000 allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.