Attraktivt beliggende étplansvilla i Brørup med kort afstand til skolen
Den udbudte villa har adresse på Skolegade 24, så børnene skal blot gå til nummer 2 i samme gade for at nå frem til skolen. Det giver både jeres børn og de voksne en nem og behagelig hverdag. Der er ligeledes kort afstand til de fleste af Brørups andre bekvemmeligheder som legeplads, lægehus og sportsfaciliteter, så man kan gå eller cykle til dette hele.
Boligen er opført i 1963 og fremstår tro mod sin tid. I vil derfor formentlig vælge at modernisere eller renovere huset, så der bliver skabt nyt liv i den 149 gode kvadratmeter store bolig. Den nuværende planløsning er med tre værelser, der alle har indbyggede skabe og ligger ved siden af hinanden ud til en fordelingsgang. Fra soveværelset er der dør direkte ud til haven. Det originale badeværelse ligger ligeledes i denne del af huset, og det vil I sandsynligvis også vælge at opdatere.
Opholdsrummene består af et køkken og en vinkelstue, der har lysindfald fra sydvest og udgang til terrasseområdet. Det strækker sig op til haveskuret, hvor der er etableret en terrasseoverdækning. Stuen er stor nok til at rumme flere møbelgruppe. Den ene del ligger ved døren til køkkenet og vil være den oplagte spisestue, både i den nuværende planløsning og ved en eventuel etablering af et stort køkkenalrum, som vil ligge i fuld husbredde med lysindfald fra begge sider.
Huset byder også på et bryggers, der ligger ved en lille baggang, og et værksted med terrasseudgang.
Brørup er kendt for sit alsidige foreningsliv, bibliotek, biograf og bowlingcenter, ligesom idrætshallen og friluftsbadet er særdeles populære steder. Og så er der Brørup Marked, som er et af landets mest berømte af sin slags med stor husdyrauktion og stadepladser med et bredt udbud af varer. Når I skal omkring til andre byer, er der offentlige transporttilbud i form af både tog og busser, ligesom der er hurtig adgang til E20.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse