Solidt murstenshus med masser af plads og skøn indretning.
En stor og spændende ejendom, der er opført i 1958 og sidenhen tilbygget og renoveret til en topmoderne villa med masser af plads og udfoldelsesmuligheder for en stor børnefamilie. Det registrerede boligareal er på 233 kvadratmeter, og dertil kommer en underetage med fem disponible rum, hvor der blandt andet er Troldtekt-lofter og i det hele taget mange anvendelsesmuligheder. Det er også tilfældet i stueplan, som er inddelt i tre sektioner, som også udmærker sig ved at hænge godt sammen. Midt i ligger der et fantastisk køkkenalrum, som fungerer som boligens naturlige samlingspunkt, hvorfra der er skydedør til både terrassen og den tilstødende opholdsstue med 4,60 meter op til kiploftets højeste punkt.
I får to værelsesafdelinger med fire værelser og to badeværelser i den ene og yderligere to værelser og badeværelse i den anden. Dertil kommer der to garager, hvor der fra den ene er adgang til vaskerum, og desuden en carport.
Grunden er på ikke mindre end 2.844 kvadratmeter, og den rummer alt, hvad man kan ønske sig, da her både er en nyttehave med drivhus, så I har mulighed for at blive selvforsynende med grøntsager og for at opholde jer på terrassen i fredfyldte omgivelser med en helt vidunderlig udsigt til det omkringliggende marklandskab. Grunden smelter nærmest ind i omgivelserne, samtidig med at I har jeres helt egne pragtfulde arealer, herunder en bålplads med shelter.
I får adresse i landsbyen Lindknud, hvor der er masser af foreningsliv omkring Lindknudhallen, hvor der bliver udbudt en lang række sportsaktiviteter, ligesom her er børnecenter og en dagligvarebutik, så I ikke behøver køre til Brørup, der som den nærmeste større by befinder sig ni kilometer jeres hus. I har cirka samme afstand til Store Bavnehøj og til E20, hvorfra I kan køre til Vejen og Kolding i den ene retning og til Esbjerg i den anden.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Line Maria Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse