Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukCharmerende Fanøhus helt tæt på naturfredede områder
I hjertet af hyggelige Sønderho finder man dette autentiske Fanøhus fra 1831. Fra ejendommen er der gåafstand til restauranter, indkøb og børnepasning samt gode busforbindelser til skole og færgebyen Nordby, og byen byder på et godt naboskab samt et aktivt kultur- og foreningsliv med masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Her får man et sundt og bevaringsværdigt hus, der byder på mange fine detaljer - deriblandt det hyggelige stråtag og de skønne, fynske natursten, der pryder både indkørsel og den dejlige gårdhave. Gårdhaven er aflukket, så hunde og småbørn kan færdes frit, og byder blandt andet på vinranker, frugttræer, et stort drivhus, græsplæne samt gode terrasseforhold. Dertil kommer et 20 kvadratmeter stort, isoleret udhus med varme fra solfanger samt indlagt el og vand til vaskemaskine og andre hvidevarer, så I kan spare plads inden døre.
De 90 boligkvadratmeter er fordelt på stueetage og førstesal og er indrettet med en hyggelig og intim atmosfære med flotte gulve af ølandssten samt gennemgående bibel- og hollandske fliser. Fra entréen er der adgang til spisestue med brændeovn, et badeværelse samt køkken med masseovn og udgang til terrasse. Fra køkken og spisestue er der forbindelse til opholdsstuen, hvorfra man kan træde lige ud i drivhuset. Væggen mellem spise- og opholdsstue kan let fjernes, så man får ét stort rum. På førstesalen finder man et godt værelse samt et rummeligt soveværelse med integreret skabsplads.
Velkommen til Sønder Land 11.
Kontantpris | 1.595.000 |
Ejerudgift pr. md. | 1.868 |
Udbetaling | 80.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 6.917 |
Netto ekskl. ejerudgift | 5.950 |
Udskrivningsprocent (%) | 24,9 |
Kirkeskat (%) | 1,14 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.580 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.580 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.580 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.580 |
Antal folkeskoler (Antal) | 1 |
Antal normalklasser (Antal) | 20 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal elever) | 392 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 19,1 |