Villaen er opført i 1996 med en dejlig have, hvor nydeligt anlagte blomsterbede, solrige terrasser og et stort græsareal pryder omgivelserne. Og når vejret ikke arter sig, kan I søge ind under den overdækkede terrasse, hvor udsigten over haven kan nydes i læ for blæst og regn.
Indenfor fordeler villaen sig over 134 kvm, med en rigtig god planløsning, hvor hver enkelt kvadratmeter er udnyttet helt optimalt. Der er indlagt nyt luft til vand centralvarmeanlæg i 2013, og derved en lav varmeregning. Og så er boligen tilmed af energiklasse C.
Her er der kræset for detaljerne med gulvvarme i hele huset samt en lys og indbydende indretning. I får et stort bryggers, tre værelser af rigtig god størrelse, et nydeligt badeværelse med separat bruseafsnit og stort spabad, samt et fantastisk opholdsmiljø, med køkkenalrum og stue perfekt placeret i forlængelse af hinanden. Det charmerende køkken er opført med træfacader og giver jer direkte udsigt over spiseafdelingen, udestuen og den hyggelige brændeovn. Herfra åbner de flotte dobbeltdøre op for dagligstuen, hvor der tilmed kan indrettes et ekstra værelse i den vinklede afdeling, hvis det ønskes.
Villaen fremstår rigtig flot og kræver minimal vedligeholdelse. Hertil har I oven i købet også to carporte, et værksted og et udhus tilhørende boligen.
Villaen er en fornøjelse i sig selv, men beliggenheden er bestemt også nævnelsesværdig. I befinder jer nemlig i et dejligt område, hvor de daglige indkøb kan klares to minutter væk på cykel, og børnefamilien kan tilmed glæde sig over, at børnene trygt kan cykle til skole, blot 6 minutter fra boligen. Samtidig er der kun 300 meter til børnehave og vuggestue. Det rolige nabolag byder også på naturskønne omgivelser, som både indbyder til friske løbeture og hyggelige stunder for hele familien, hvad mere kan man ønske sig? I må bare opleve denne villa!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.