På Kirkebakken 1B i Horne kan I overtage nøglerne til en etplansvilla på 134 kvadratmeter. Huset har stort potentiale, og her venter en nem og rolig hverdag kun 10 minutters kørsel fra Varde.
Villaen ligger med udsigt over grønne marker på den anden side af vejen, og den centrale beliggenhed i Horne giver gåafstand til landsbyens tilbud. Det gælder eksempelvis Dagli'Brugsen, skolen, pasningstilbud m.m. - i Horne hersker der et godt sammenhold blandt beboere, og I kan tage del i det aktive foreningsliv, som byder på noget for enhver smag. Landsbyen ligger naturskønt, og som tidligere nævnt er der bare 10 minutters kørsel til Varde.
Ejendommen er fra 1978, og den ligger på en god grund med indkørsel, garage og en solrig have, hvis grønne beplantning kræver minimal pasning og pleje. Indendørs venter en hyggelig og veldisponeret bolig med stort potentiale; hjemmet trænger nemlig til en opdatering, men rammerne og om god og velfungerende hverdag er allerede sat, da fx planløsningen er funktionel. Det her er med andre ord et spændende hjem med gode inde- og udearealer; perfekt for eksempelvis unge førstegangskøbere, børnefamilien eller ægteparret, der har solgt en større ejendom.
Boligen indeholder:
134 kvm fordelt over en funktionel planløsning
Tre gode og anvendelige værelser
Bryggers, badeværelse og entré
Et spisekøkken opført i pænt design
Stor, sydvestvendt stue
Garage med mulighed for fx værksted
Fliseindkørsel til bilparkering
En solrig og nem have
Sydvestvendt terrasse
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.