I et trygt og børnevenlig kvarter i Varde ligger denne skønne bolig, som nu kan blive jeres. Her er tale om en fuldmuret ejendom fra år 2000, som tæller 222 kvadratmeter under tag, inklusiv en integreret dobbelt carport. Hele hjemmet fremstår med nye lofter, og flere rum har fået installeret smarte LED-spots. Her er endvidere lagt flotte, nye gulve i såvel stuen som i de fire værelser og i kontoret.
En opholdsstue
Et køkken-alrum med terrassedør
Et soveværelse med skabsvæg
Tre børneværelser
Et godt kontor
To badeværelser - det ene med spabadekar
En dobbelt carport
Boligens samlingspunkt bliver uden tvivl det dejlige køkken-alrum, for her er god plads og et naturligt lysindfald samt direkte udgang til terrasse. Det smagfulde køkken er udført med mørke skabs- og skuffeelementer samt en charmerende, muret kogeø. Via franske døre er der adgang til husets rummelige stue, som let kan indrettes med et større sofamøblement.
Det oplagte forældresoveværelse har skabsvæg til garderoben, og hertil får I yderligere tre gode børneværelser samt et fint hjemmekontor. Den familievenlige planløsning giver jer tillige to badeværelser, hvoraf det ene har dobbelt håndvask samt bruseniche og lækkert spabadekar.
Slutteligt indeholder villaen en flisebelagt entré og et veldisponeret bryggers, der har vaskefaciliteter og masser af skabsplads. Som et plus er her desuden direkte forbindelse til den indbyggede carport.
Ude kan I se frem til en privat og solbeskinnet baghave, der er anlagt med græsplæne og et stort, sammenhængende terrassemiljø. Hele haven omgives af hæk - og via en lille åbning i hækken har børnene nem adgang til et fællesområde med boldbane og legeplads.
Fra den rolige adresse er der blot få minutter på cykel til både Frelloskolen og Varde Svømmehal samt Sportiums mange idrætsfaciliteter. Gode indkøbsmuligheder, pasningsmuligheder tæt på og cykelturen til bymidten tager under ti minutter.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse