Søger i en velbygget kvalitetsvilla med et godt energimærke A samt en stor lagerbygning til liberalt erhverv? Så tag et kig på denne ejendom, der ligger flot og fredeligt kun ti kilometer nord for Bramming. Ejendommen består af en 180 m2 villa fra 2010, og herudover får I en fuldt isoleret garage samt en god lagerhal på intet mindre end 297 m2. Ejendommen er roligt placeret på en 8.575 m2 grund, der er flot omkranset af store bøgetræer og smukke natursten. Størstedelen af grunden er udlagt med græs, og herudover er der en dejlig frugthave, en køkkenhave samt et godt drivhus. I får ligeledes to terrasser med udsigt over grunden og landskabet – herunder en overdækket, der er vendt stik sydvest. Huset er et grundsolidt byggeri, og der er overvejende valgt vedligeholdelsesfrie materialer. Villaens facade er eksempelvis af lys Ivarplank, og samtidig er der lagt et sort tegltag. Indenfor er stilen gennemført lys, og foruden tre børneværelser får I et forældresoveværelse med walk-in-closet. Der er ligeledes to badeværelser, et bryggers samt en åben opholdsafdeling i XL-størrelse. Lagerhallen er isoleret op til taget, og indvendigt rummer den et 60 m2 værksted, der er fuldt isoleret og nemt at opvarme med en gasovn i vinterhalvåret. Kun fantasien sætter grænser for hallens anvendelse, men pt. bruges den til tømrervirksomhed, og en Woodmizer LT40 kan følge med efter aftale. Trods den uspolerede beliggenhed bliver hverdagen let og overkommelig. For enden af den blinde vej er der nemlig skolebus mod Årre fem kilometer væk, hvor der også er en brugsforening. Der er ligeledes nem adgang til Varde, og via motorvejen kan I nå til Esbjerg på omkring et kvarter. Vil I vide mere om ejendommens mange aktiver? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her