I et centralt beliggende kvarter med rigtig godt naboskab ligger denne pæne og præsentable udlejningsejendom, der rummer to nydelige lejligheder, der begge har adgang en hyggelig lille gårdhave. Her får man to lyse og indbydende boliger med en rigtig god atmosfære, store, regulære værelser og skønne opholdsrum. Beliggenheden er i en klasse helt for sig selv. I hyggelige Ansager bor man tæt på gode børnehaver, en velrenommeret skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Området har et godt foreningsliv, der byder på et væld af forskellige fritidsaktiviteter for både voksne og børn, og der er kort afstand til både Grindsted, Billund og Varde. Huset er løbende vedligeholdt og renoveret, så det fremstår i flot og indflytningsklar stand. Den største af de to lejligheder er indrettet med store lyse opholdsrum og to flotte værelser, hvor man kan trække sig tilbage, når det er tid til ro og fordybelse. Familiens naturlige samlingspunkt er det elegante køkkenalrum, der er placeret i åben forbindelse med en hyggelig opholdsstue. Her er der god plads til både spisebord og sofagruppe og rummet byder på et skønt lysindfald fra de mange syd- og vestvendte vinduespartier. Endelig byder lejligheden på et mindre depotrum og et dejligt badeværelse med bruseniche. Den anden lejlighed er en nydelig 2-værelses lejlighed bestående af et flot køkkenalrum, en dejlig, rummelig stue, et flot soveværelse samt et badeværelse med bruseniche. Med til huset hører en dejlig, lukket gårdhave, hvor man kan nyde sommeren i ro og mag uden at skulle bruge tid på at luge ukrudt. Ejendommen her er perfekt for folk, der ønsker at investere i en attraktiv udlejningsejendom, men der er naturligvis også mulighed for selv at flytte ind i en af de to lejligheder, flytte to generationer under samme tag eller måske at lægge de to enheder sammen til en stor, rummelig familiebolig. Hvis I vil høre mere om, hvad denne spændende ejendom har at byde på, så kontakt os allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.