Godt beliggende i bunden af lukket attraktivt kvarter, finder man denne fine villa.
Beliggenheden er direkte ud til grønt område med legeplads og lige ved stisystem der giver sikker adgang til skole, institutioner, diverse fritidsaktivter og byen generelt.
Villaens kvm. er særdeles veludnyttede og funktionaliteten skal opleves.
Villaen fremstår overalt lys og indbydende, og der er i 2010 lavet nyt køkken, badeværelse og bryggers. Inventar i disse rum er Multiform ligesom der er den samme gulvklinke i rummene med gulvvarme.
Indretningen er med præsentabelt bryggers med godt bord- og skabsarrangement, værelse, køkken i åben forbindelse med stuen, soveværelse med stort walk-in, entre (der p.t. anvendes til kontorniche), pænt badeværelse med brus samt stort værelse med skabe. Alt efter købers ønske og behov, vil der være god mulighed for at ligge det store værelse til stuen. Der er fra stuen udgang til hyggelig overdækket terrasse.
Tilhørende carport med 2 gode opbevarings- og disponible rum. Der er i forbindelse med carporten godt fliseareal der giver mulighed for yderligere parkering.
Villaen har tilhørende velanlagt have der har flere gode læ- og solkroge. Man vil således hele tiden kunne finde en ugenert plet at slappe af på og nyde solen. Der er endvidere godkendt havevandingsboring. Kibæk er en velfungerede by med alle tænkelige tilbud til børnefamilien samt gode logistik muligheder i form af tog- og busforbindelser.
Beliggenheden er ca. 10 km. fra Herning og mortorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.