Velkommen til Kæragervej 10, et trygt og fredelig villakvarter, hvor langstrakte marker og naturskønne arealer pryder omgivelserne og understreger nabolagets idylliske stemning.
Allerede ved første øjekast falder man for den klassiske byggestil og den nydeligt anlagte forhave, som byder velkommen og skaber et præsentabelt førstehåndsindtryk. Hoveddøren går op for 124 m2, og man bemærker hurtigt de velbevarede gulve og planløsningens rummelige atmosfære.
Fra entreen er der direkte adgang til hjemmets værelsesafdeling, med tre gode soveværelser, som giver rig plads til at udleve familielivet. I samme omfang er der indrettet et nydeligt brusebadeværelse og et super flot køkken med tilhørende bryggers fra 2013. Endvidere et pænt gæstetoilet, som nemt kan moderniseres. Køkkenet kombinerer et moderne og romantisk udtryk, med hvide elementer og mørke bordplader, der står i perfekt kontrast til hinanden. Her er fokus lagt på gode opbevaringsløsninger og bordplads, med alle hårde hvidevarer, og der er tilmed mulighed for at indrettet en lille spisekrog. En stor stue, med tilhørende værelse, breder sig mod syd og indbyder til hyggelige stunder foran brændeovnen, imens udsigten over havens fine natur nærmest inddrages i rummet. Her har I hjemmets samlingspunkt, og når vejret tillader det, kan I bevæge jer ud på den skønneste overdækkede terrasse herfra og slænge jer i bekvemme havemøbler, imens børnene boltrer sig på havens plænen, som prydes med et utal af frugttræer og vindruerækker
Med denne villa har I de perfekte rammer for familielivet, og I kan tilmed glæde jer over, at Gårslev Skole og Gårslev Skoles SFO bare ligger et minut på cykel fra hoveddøren. I samme omfang kan fritidsinteresserne plejes i Gårslevhallen, som byder på alt fra badminton, håndbold og fodbold til volleyball og gymnastik – for både seniorer og unge. De daglige indkøb kan klares i Daglig’ Brugsen, og når sommeren melder sin ankomst, så lokker Mørkholt Strand med friske dukkerter, solbadning og slentreture langs vandkanten. Her vil I aldrig mangle noget.
På Kæragervej er der et godt sammenhold, hvor naboer hurtigt bliver til venner, og I kan allerede nu glæde jer over den årlige sommerfest og de mange arrangementer, hvor vejens beboere mødes til hyggelige stunder.
Hvad mere kan man ønske sig? – her er de perfekte rammer for familielivet!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.