5 gode gode grunde til, at købe denne skønne villa:
- HELT NY FJERNVARME 2023.
- Gjort klar til separatkloakering.
- Solceller og flot energimærke C.
- Køkken/alrum 2019.
- Kort afstand til alle hverdags behov.
I den velbeliggende by Uldum, med alle hverdagens behov indenfor kort afstand, finder du denne skønne villa i renoveret stand. Planløsningen er yderst optimal, og med de 156 m2 bolig foruden et godt bryggers i udhuset, er her virkelig tale om en bolig, som kan rumme familien der ønsker indflytningsklar stand fra dag 1 af. De store og åbne opholdsrum i køkken og stue, vil med det samme blive hele familiens samlingspunkt - her er rig plads til både langbord og stor sofagruppe.
Tæt på det hele
Beliggenheden er ideel i forhold til at få en travl hverdag til at hænge sammen. Her har du cykel/gåafstand til både skole, indkøb, daginstitution og idrætsfaciliteter. Herudover kan nævnes, at der er få minutter til motorvejsnettet og kort afstand til bl.a. Vejle eller Horsens med kun 20 min. kørsel. Efter en travl dag er der rig mulighed for at koble af med lange gåture i Uldum Kær. Alt i alt en villa i god og renoveret stand og hvor du som udgangspunkt kombinerer funktionalitet med smuk natur lige rundt om hjørnet.
Flot energimærke C
De 156 m2 er fordelt på to plan, hvor du har opholdsrummene i stueplan sammen med de voksnes afdeling. Boligen er for nylig renoveret med bl.a. nyt køkken og gulve og solceller. Herudover har sælger bestilt installation af fjernvarme til februar 2023, selvom der allerede er et flot energimærke C på huset i dag.
Husets gode indretning
Stueplan byder på et rummeligt køkken, hvorfra du er i åben forbindelse til alrum og opholdsstue. Det store køkken præsenterer sig flot og med et godt lysindfald. Her er god plads til gæster, både ved et forlænget spisebord eller i sofagruppen. Her kan du nyde en dejlig varme fra brændeovnen, der står centralt placeret i huse. Herudover har du i stueplan en entré, et badeværelse med brus og et soveværelse. 1. salen byder på et repos, hvorfra du har adgang til 3 gode værelser og et depotrum.
Udbygning
Til boligen hører et udhus hvor der i dag er indrettet bryggers. Herudover en skøn og lukket have, der er anlagt med fokus på et minimum af vedligeholdelse og et hyggeligt terrassemiljø samt græsareal.
Ring for en fremvisning
Alt i alt en præsentabel og indflytningsklar villa med et godt energimærke. Kontakt Nybolig Tørring tlf. 75800900 for nærmere information eller en fremvisning.
Du kan læse mere om Uldum her:
https://www.hedenstederne.dk/uldum
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.