Via grusvejen, begynder roen at sænke sig og man bliver budt velkommen til denne fine ejendom. Stilheden og ikke mindst den skønne udsigt er noget af det første der bemærkes. Her får man virkelig fred og ro i landlige omgivelser.
Samtidig er man godt placeret mellem Jelling og Tørring, som tilsammen rummer alt det man skal bruge i hverdagen. Her kan bl.a. nævnes flere indkøbsmuligheder, caféer, svømmehal, gymnasium, togstation, sportsanlæg osv. Motorvejen samt Vestvejen ligger kun 5 minutters kørsel fra ejendommen.
Boligen fremstår særdeles indflytningsklar og hyggelig med de fritlagte bjælker.
I stueetagen danner køkkenalrummet i forbindelse med stuen rammerne om denne stemningsfyldte ejendom. Køkkenet er lyst og med plads til et mindre spisebord. Det helt store spisebord kan oplagt placeres i den store stue, hvor der sagtens kan være plads til både sofahygge og spiseafdeling. I stuen er der brændeovn, som fuldender den hyggelige stil i boligen. Herudover findes i stueetagen også et gæstetoilet og et stort badeværelse med væghængt toilet og badekar. Til sidst et stort bryggers med god plads til overtøj og sko. Der er gulvvarme i hele stueetagen.
1. salen rummer et repos, en fordelingsgang og 3 gode og lyse værelser.
Til boligen hører gode udhuse, ca 1,6 ha jord og god mulighed for hestehold, da der er løsdrift og indrettet stald til islandske heste, samt egen ridebane (ovalbane).
Søger du en ejendom med fred og ro omkring dig, og som er lige til at flytte ind i? Så skal du ud og se denne flotte ejendom!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.