Hjemlig stemning og rart at komme hjem til. En følelse vi alle gerne vil have, når vi træder ind ad døren i vores hjem. Her på Nørretorp i Gjellerup får man netop denne gode stemning hvor huset er indbydende at træde ind i.
Villaen er opført i 1978, og står stadig rigtig flot og velholdt i både facader, indretning og udtryk. Adressen på Nørretorp er god, og her er familier i alle aldre i kvarteret. Stisystemer forbinder kvarteret og resten af byen, og afstandene til skole, indkøb, sport osv. kan klares hurtigt, både på cykel, til fods eller i bil.
Huset har en lys og åben indretning, og lysindfaldet spiller en stor rolle overalt. Huset har generelt større og flere vinduer i alle rum, hvilket giver en åben atmosfære og en skøn kontakt til haven og naturen udenfor. Indretningen i huset opdeles med stue og alrum i midten. På hver side, ligger der to værelser, hvoraf ét af dem, er forældresoveværelset. I alle værelser er der i øvrigt faste skabe til opbevaring af garderobe. Her er også 2 badeværelser i huset, som tilsvarende er placeret centralt ved de to værelsesafdelinger. Foruden værelser, er der i den ene ende også husets bryggers, hvor både overtøj, vaskemaskine, tørretumbler har fået plads.
De to badeværelser har begge bruser og er udstyret med lyst inventar. Køkken og alrum ligger åbent med en lille halvmur mellem sig, og her er en god spiseplads, lige foran et stort vindue, så man altid kan følge vejrets skiften, og aldrig mangler noget at kigge på, om man spiser alene eller med familien omkring sig. Villaens to stuer, som ligger på hver side at husets vinkel mod haven, og med franske døre imellem sig, er begge hyggelige. Den ene adskilles med en halvmur mod alrummet og entre, og har en hyggelig brændeovn, der skaber varme og hygge rundt i hele huset. Den anden stue mod haven, er mere rolig, og her kan man sidde uforstyrret og se tv, eller have besøg uden at man forstyrres af hvad der ellers sker i huset.
Fra tv-stuen, er der terrassedør til haven og terrassen udenfor, som vender mod syd. Haven er hyggelig og er flot anlagt med bede, træer og buske. Huset ligger tilbagetrukket på grunden, og har derfor også en god forhave, med græsområder der kan bruges til både leg og boldspil. Til huset hører også en carport og et redskabsrum med ovenlys. Her er der plads til både værkstedsarbejde, hobbysysler osv. Herudover et ekstra skur - til opbevaring af haveredskaber mv.
Gjellerup har knap 3.500 indbyggere. Her er daginstitutioner, gode indkøbsmuligheder, et godt og bredt foreningsliv med mange forskellige tilbud til fritidsaktiviteter. Hammerum/Gjellerup skole har ca. 420 elever og tilbyder skolegang til og med 9. klasse. Der er sportshal, friluftsbad og boldanlæg i byen. Afstanden til Herning er blot 5 km. eller 10 min. kørsel, og Ikast ligger også kun 8 km. herfra. Den Midtjyske motorvej har til/afkørsel umiddelbart udenfor byen, hvorfra Århus kan nås på kun ca. 40 min.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.