På Bregnevej 44 i Karup, finder vi denne gennemrenoverede villa med 4 værelser og en nem, lukket have. Her kommer I til at bo på en stille, lukket vej, lige ved siden af et stisystem, som blandt andet fører til Karup skole, kun 500m derfra. Fra boligen er der under 1 km til både indkøbsmuligheder, Jethallen som huser en masse fritidsaktiviteter, børnehave, biograf samt shelterpladsen ved Karup Å. Fra Karup er der desuden under 30 minutter i bil til både Herning og Viborg.
Denne 167 kvm store villa er blevet gennemrenoveret indenfor de sidste tre år og den fremstår lys, moderne og indflytningsklar med en praktisk planløsning. Her er blandt andet nye lofter, gulve, el-installationer, badeværelse samt køkken. I den ene del af boligen, er de fire rummelige værelser samlet.
Alle værelser har lyse gulve og lofter, mens tre af dem har indbygget opbevaring. Her finder man også et badeværelse med toilet, brus, badekar og indlagt gulvvarme, samt et gæstetoilet, ved siden af boligens entré.
Boligens samlingspunkt, er det store, lyse køkken- og stuerum hvor der både er plads til en hyggelig krog ved brændeovnen som er blevet opsat i december 2019, et sofaområde og et spisebord, mens det sorte Kvik køkken med grebsløse fronter, amerikaner-køleskab og køkken-ø med spiseplads, gør det muligt at være en del af stuens liv. Rummet har et dejligt lysindfald fra de store vinduer og har udgang til en hyggelig udestue, med udsigt over haven.
Ved siden af køkkenet er der desuden et bryggers med vaskesøjle og masser af plads til opbevaring, samt egen indgang.
Boligen har et dejligt nemt udeområde med en stor sydøstvendt stenterrasse ud fra udestuen, samt et sydvestvendt terrasseområde bagved garagen. Den lukkede have består af en græsplæne med lidt træer og buske både bagved, på siden og foran huset, samt en lille flisegang oplyst af havelamper. Derudover er der i 2020 blevet sat et vedligeholdelsesfrit hegn op. Den brede indkørsel fører op til garagen der har to porte. En gennemrenoveret villa med lukket have, på en stille vej i Karup lige til at flytte ind i.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.