Se video her:
På en lukket vej i den populære landsby Vind ligger denne charmerende rødstensvilla, der byder byder ikke mindre end fire værelser. Huset er opført i 1951og rummer 107 veludnyttede kvadratmeter og dertil kommer en 59 kvadratmeter stor kælder i boligkvalitet og en stor, solbeskinnet have med masser af plads til hele familien.
Udefra præsenterer villaen sig flot med facade i røde mursten, en forhave og en flisebelagt indkørsel, der viser vej til den rummelige carport med tilhørende skur. Fra carporten er der kun få trin til hoveddøren, der leder ind i en lys og indbydende entré med trappe til første sal. Stueetagen rummer, foruden entréen og et gæstetoilet, et stort, åbent opholdsmiljø hvor køkken, spisestue og opholdsstue er samlet i et.
Køkkenet er flot og funktionelt med lyse fyldningslåger og hvidevarer af god kvalitet, mens stuen imponerer med store vinduespartier og smukke, lyse gulve, der på elegant vis binder rummene sammen. I de lyse måneder skydes døren til side, så der bliver direkte adgang til den dejlige træterrasse fra 2016, der ligger hævet over haven. Terrassen er strategisk placeret, så der er sol fra morgen til aften, og den er så tilpas stor, at den nemt rummer et mindre selskab.
På første sal finder I tre værelser og en hyggelig repos, der kan indrettes med arbejdshjørne, mens den høje, lyse kælder byder på et stort soveværelse med indbyggede skabe, et badeværelse med bruseniche, et fyrrum med et træpillefyr fra 2014 samt et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Beliggenheden trækker bestemt heller ikke ned i den samlede bedømmelse. Vind er en mindre, men meget aktiv landsby med et helt fantastisk sammenhold. Her sker det jævnligt, at 200 mennesker samles til fællesspisning, og fire gange om året er der fest i det nærliggende Landsbycenter Vind, der er omdrejningspunktet for mange af byens aktiviteter for både store og små.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her