Skønt og børnevenligt kvarter i det nye Halgård Enge, skyder nu op umiddelbart øst for den populære Halgård Skole.
Her opføres en spændende villa i moderne arkitektur med særdeles velfordelte kvadratmeter med en lys og indbydende atmosfære.
Huset er et godt bud til den moderne børnefamilie eller dem som prioriterer ekstra plads til f.eks. kontor, hobbyrum eller lignende.
Plads og praktiske løsninger er vægtet højt i dette spændende længehus på 160 m², med integreret carport og skur. Grunden har et samlet areal på 718 m²
Med det samme man træder ind i huset, vil man opleve hvordan der er tænkt over detaljerne og det praktiske. Der er direkte adgang fra carporten til entreen. Herfra er der adgang til bryggerset med god plads til opbevaring. Entreen er åben og lys og med direkte kig til husets køkken/alrum. Huset er med 3 gode børneværelser, badeværelse og endvidere forældreafdeling med soveværelse, walk-in og forældrebadeværelse. Det store åbne køkken/alrum har et fantastisk lysindfald, og stuen er rummelig og i forlængelse af alrummet. Kontakte os allerede nu og få en nærmere snak om denne dejlige villa.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.