På Helgesensvej 6 kommer I til at bo fredeligt på en hyggelig, blind villavej, hvor man nemt glemmer, at der bare er ti minutters spadseretur til Holstebros bymidte. Skole og institutioner ligger også inden for kort gåafstand, så her falder hverdagslivet nemt i hak i en bolig, som er løbende vedligeholdt og fremstår i pæn stand. Takket være en lys kælder med et godt indeklima får I alt i alt 153 indbydende etagemeter at indrette jer på, og ude venter en ugeneret og pænt anlagt have.
Der er tale om en hvidpudset murstensvilla med klassisk tegltag og 92 boligkvadratmeter i et enkelt plan. Dertil kommer kælderen på 61 kvadratmeter med bryggers, vaskerum og to gode disponible rum, som giver mange spændende anvendelsesmuligheder for blandt andet børnefamilien. Kælderen har egen indgang.
Villaen fik skiftet hoveddøren og fire vinduer i stuen i 2016. Her er også en garage på 15 kvadratmeter og et redskabsskur i haven på 26 kvadratmeter med plads til at have værksted.
Stueetagen er i øjeblikket indrettet med et enkelt værelse og med en stue, som er så stor og lys, at I nemt kan opsætte en skillevæg og etablere et ekstra værelse, uden at det går væsentligt ud over lysindfaldet og fornemmelsen af rummelighed i stuen. Der er godt med indbygget skabsplads i værelset.
I finder et nydeligt badeværelse med gulvvarme og badekar ved entréen, og køkkenet er pænt med morgensol, kig til haven og plads til at have et spisebord stående. Maden kan også hurtigt bæres herfra og ind i stuen, som har lysindfald dagen lang fra syd, øst og vest.
Der er god plads i haven, som blandt andet byder på en terrasse til aftensolen og på en plæne, der omgives af bede og beplantning. Mulighederne er mange, og ligesom med huset kan I oplagt sætte jeres eget præg på haven.
Ring, og lad os arrangere en fremvisning!