Denne villa fra 2012 er en familievilla med stort F. Den har en velfungerende indretning med et stort, åbent opholdsrum og fire soveværelser, og så byder den på masser af moderne komfort med stilrent interiør, akustiklofter og et godt indeklima. Villaen er fuldmuret og ligger på en fredelig villavej i det populære Mejrup ved Holstebro.
Villaen er ganske enkelt perfekt til den moderne børnefamilie, som ønsker sig en velfungerende og vedligeholdelsesfri bolig med god atmosfære og lav elregning. Interiøret og alle materialer er holdt i afdæmpede nuancer, hvilket gør det nemt at indrette sig personligt.
Indenfor bydes du velkommen i et skønt opholdsrum med smukke lysindfald og lyst gulv. Her forenes et lækkert samtalekøkken med en lys spiseplads og en skøn sofaafdeling. Foruden disse rum er der et bryggers, fire soveværelser og to badeværelser med afskærmede brusehjørner.
Når sommeren nærmer sig, vil det være en fornøjelse at tilbringe fritiden i haven – og I kan roligt slappe af, for haven er helt enkelt anlagt med henblik på at holde timerne til vedligehold på et absolut minimum. Til ejendommen hører også en stor dobbeltcarport med et rummeligt isoleret skur.
Huset ligger velplaceret i et fredeligt kvarter med mange børnefamilier og et fællesområde, som bliver brugt til leg og hygge. Mejrup har desuden en god skole og forskellige idrætsfaciliteter. Der er blot 300 meter til nærmeste daginstitution, og indenfor en radius af en kilometer finder du både skolen, Vandkraftsøen og et supermarked. Køreturen til centrum tager desuden blot 5-7 minutter.
Huset er kort sagt perfekt til dig, der gerne vil have en moderne, lys etplansvilla, en lav elregning og en eftertragtet, børnevenlig beliggenhed. Ring og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.