I et godt, centralt og børnevenligt område i Holstebro udbydes nu denne gedigne villa, der byder på en fin og funktionel planløsning samt en tør og anvendelig kælder med egen indgang. Sammenlagt får I 158 etagemeter at brede jer på, og da huset tillige er utrolig lyst, vil I hurtigt føle jer i jeres helt rette element. Grunden har desuden en rigtig fin størrelse på 630 m2, som er anlagt med en nemt holdt have, en fliseterrasse samt en let hævet træterrasse med udgang fra husets stuemiljø. Terrasserne er i øvrigt vendt stik sydvest, så her kan I sidde badet i sol til sent, når det er sommer. Ejendommen ligger dejligt trygt på en lukket vej, og området er især eftertragtet for børnefamilier. Af samme grund får de yngste familiemedlemmer legekammerater lige ved hånden. 250 meter væk finder I en børnehave, og der er kun marginalt længere til Holstebro Idrætspark. Sidst, men ikke mindst, ligger Rolf Krake Skolen under 500 meter fra adressen, og gåturen dertil kan klares på seks minutter. Boligens 99 m2 er fordelt på et stueplan og en førstesal, og samtlige rum er store, lyse og lette at indrette. På førstesalen finder I et badeværelse samt tre regulære værelser, hvoraf det ene tilmed har fransk altan. Foruden en god hall rummer stueplanet en stor, dejlig opholdssektion, hvor stue og køkken-alrum er forbundet. I stue og alrum er der identisk lyst plankegulv, og i stuen, der har udgang til træterrassen, strømmer lyset ubesværet ind i både dags-, eftermiddags- og aftentimerne. I den 59 m2 kælder er der blandt andet et godt, stort badeværelse med en muret bruseniche, vindue til det fri samt plads til vaskemaskine. Og i de tre disponible rum, der kan anvendes til alverdens formål, er der også lysgivende vinduer. Vil I vide mere? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.