I en af Struers ældste gader møder vi denne 1½ plan villa, hvorfra udsigt over havnen og Limfjorden kan nydes, samtidig med at man kun er 50 meter fra Struers gågader. 3 minutters gang fra Limfjordens største lystbådehavn samt kurbad. Ejendommen er opført i år 1900 - men er gennem 00'erne renoveret, bl.a. har man i 2008 lavet køkken/alrum.
Planløsning: Ejendommen har god, lys entré, hvor der bydes velkommen, herefter åbner huset sig mod køkken/alrummet med massivt plankegulv. Fra køkkenet er der udsigt til vandet. I stueplan er der ligeledes"originalt" gæstetoilet/badeværelse med kar, godt bryggers med udgang til haven, stor stue med godt lysindfald. 1. salen indeholder stort repos med udsigt over vandet, 2 værelser, badeværelse med bruseniche fra 2008 samt stort soveværelse med udgang til den store terrasse fra 2015. På terrassen kan sommeren og udsigten nydes i fulde drag!
Fra gårdhaven er der adgang til mindre kælder, der kan bruges til opmagasinering eller mindre værksted/hobbyrum.
Så hvis man ønsker udsigt til en fornuftig pris, skal man besøge dette byhus!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.