På Mads Kjærs Vej 17 i det vestlige Lemvig, finder man dette pæne 1 plans hus på 112m².
Fra husets carport kan man gå tørskoet ind i et godt bryggers med bordplads, vaskemaskine og skabsvæg med god plads til opbevaring. Husets Kvik køkken med hvide elementer er fra 2017 og fremstår lyst og lækkert og med lille spiseplads, hvorfra man har kig til stuen. Fra fordelingsgangen har man adgang til husets badeværelse, der er med hvide fliser, bruseniche samt toiletmøbel med vask, spejl og skabe. I denne ende af huset er der 2 værelser, hvor det ene er med skabsvæg med spejl og skydelåger.
Husets vinkelstue fremstår rummelig og dejlig lys, grundet et stort vinduesparti mod haven. I stuen er der nemt plads til en opdeling med spisestue og tv-stue. Fra stuen er der adgang til husets sidste værelse og udgang til en dejlig terrasse og have.
Haven er anlagt med græs og fliseterrassen har plads til både havemøbler og grill. Der er ligeledes flisebelægning fra carport/skur om til terrassen.
Huset har for nyligt fået pudset facaden mod vest, nyt tag i 2013 og der er vedligeholdelsesfri beklædning på gavlene.
Lemvig er en by med en smuk natur, bakkedal og havnemiljø. Gågade med flere specialforretninger og hyggelige cafeer. Derudover findes et aktivt foreningsliv med fritidstilbud til alle aldre, svømmehal, padelcentre mm. I Lemvigs vestlige bydel ligger ligeledes Christinelystskolen, samt Menighedsbørnehaven og vuggestuen.
Er dette noget for dig, så kontakt Nybolig Lemvig på 97821800, og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.