Nybolig Thisted har nu fornøjelsen af at udbyde Kløvervej 6 til salg. Her får du en familievilla, der er moderniseret fra A til Z og med beliggenhed på en rolig lukket villavej.
Sælger har i sin ejertid foretaget en gennemgribende modernisering af ejendommen, så stort set hele villaen fremstår som ny - Inde som ude. Listen af moderniseringer og forbedringer er lang og bl.a. kan nævnes: Udskiftning af tag, vandskuring af facade, gulvvarme i hele underetagen, to nye badeværelser samt bryggers, JKE køkken med Quooker, træ/alu vinduer i hele huset, ny el og meget mere.
Kort sagt; Her får du en villa der fremstår som ny og som er et billigt alternativ til nybyg.
Når man færdes i huset oplever man at alle materialer er af høj kvalitet, og der er ikke gået på kompromis med de løsninger sælger har valgt. F.eks. er der installeret integreret B&O højtalere i loftet og alle hårde hvidevarer er fra Siemens.
Stueplan er indrettet til opholdsafdeling. Her er således stue i åben forbindelse med køkken og direkte udgang til haven, samt badeværelse og bryggers/entré hvorfra der er adgang til integreret garage.
1. salen er indrettet med to store børneværelser, stort badeværelse samt soveværelse med walk-in og depotrum. Desuden findes et ekstra værelse/kontor i stueplan.
Med kort afstand til både skole, indkøb og natur er beliggenheden på Kløvervej oplagt til børnefamilien, der gerne vil bo roligt og trafiksikkert, men samtidig tæt på de tilbud og faciliteter en børnefamilie har brug for i hverdagen.
Forhør nærmere hos Nybolig Thisted
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her