God stor villa med 174 kvm. bolig og hertil ca. 30 kvm. garage som er indrettet til kontor/ekstra værelse.
Villaen er opført i hvide kalksandsten og er løbende både vedligeholdt og renoveret - og således er der i 2016 udskiftet alle vinduer, og samtidig er beklædning af stern udskiftet med vedligeholdelsesfrie Ivarplanker og nye tagrender og nedløb. For ca. 5 år siden blev boligen energioptimeret med luft-til-vand varmeanlæg, så du har den helt rigtige energikilde de næste mange år.
Til boligen hører lukket garage med elhejseport og yderligere en carport, samt gode store redskabsskure.
Mellem garage og boligen har du en rigtig skøn og fuldstændig ugeneret flisebelagt gårdhave - og ikke nok med det, så har du også her kig til fjorden.
Boligen indeholder baggang, køkken med adgang til overdækket areal. To store stuer (som evt. kan anvendes til andre formål), entre og gæstetoilet, samt stort soveværelse og ekstra værelse. Badeværelset er stort - nærmest en hel balsal.
Dette er en yderst interessant bolig, som både kan anvendes med nuværende indretning - men de mange gode boligkvm. giver også mulighed for at lade fantasien lege og indrette anderledes. Desuden en rigtig god beliggenhed, så du dagligt og på få minutter kan tage en afkølende dukkert ved Malle Strand.
Hvis dette lyder interessant for dig - så kontakt Nybolig Thisted - Hanstholm for en fremvisning på telefon 9792 2288.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.