På Nørrealle 19 finder du dette charmerende byhus, som gennem de seneste år har fået en omfattende renovering. Der er kort afstand til Thisted gågade, Østre Skole, Thisted gymnasium og handelsskole samt sportsfaciliteter ved Thy Hallerne og Thisted FC's fodboldanlæg.
Boligen har gennem de seneste år fået en renovering "fra kælder til kvist" og fremstår klar til at du og din familie kan flytte ind.
Kælderen er på 60 gode kvm. hvor der er gulvvarme og god loftshøjde, og kloakforhold er etableret således at du ikke oplever indtrængende vand, selv når der for alvor er skybrud fra oven. Indretningen er praktisk opdelt i to store disponible rum - ét med direkte adgang fra haven og hvor du har plads til vaskemaskine og tørretumbler, og ét stort rum som anvendes til børnenes aktiviteter og gamer-rum.
Stueplan er husets daglige omdrejningspunkt, med centralt placeret klassisk tidsløst hvidt køkken fra 2014, god spiseafdeling og hyggelige stuer en-suite med brændeovn. Desuden har du en gennemgående entré med adgang fra gade og fra gården, og et lille gæstetoilet.
Husets øverste etage består af to gode værelser, lækkert badeværelse og stort soveværelse med tilhørende walk-in. Der er etableret gulvvarme i store dele af denne etage, samt naturligvis på badeværelset.
Også udvendigt har sælger foretaget en omfattende renvoering, bl.a. er der etableret dræn rundt om hele huset, efterisolering i hulmur og på loft, samt montering af vedligeholdelsesfrie Ivarplanker på kvisten mod gården (kvisten mod Nørrealle er muret).
Forhør nærmere hos Nybolig Thisted på 9792 2288.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.