Midt i den skønneste natur finder du Nr. Vorupør i Thy - et lille, idyllisk fiskerleje på Vestkysten. Området er blandt andet kendt som en del af det berømte surfmiljø "Cold Hawaii". Skønne spisesteder, små special-forretninger, masser af oplevelses- og aktivitetsmuligheder og lige ved store rekreative naturområder i det skønne Nationalpark Thy. Stranden ved Vorupør er et kapitel for sig; hvid, bred og indbydende så langt øjet rækker! "Fiskerkultur" og DANSK ferieparadis i fantastisk sammensmeltning.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1903 som et af de klassiske "fiskerhuse". Beliggende på hjørnet af Vesterhavsgade og Ørredvej - en absolut super adresse kun 200 meter fra miljøet ved torvet ved Nationalparkcenter Thy, Landingspladsen, butikkerne / spisestederne og Vesterhavet.
Boligen rummer 92 kvm i stueplan og på 1. sal er der et stort uudnyttet loftrum, hvor der er mulighed for at skabe et fantastisk opholdsrum. Desuden et ældre gavlværelse på 1. sal. Både inde og ude er der løbende lavet moderniseringer - huset er bl.a. netpudset i ca. 2010, der er sat plastvinduer i huset (med undtagelse af 2 mod Vesterhavsgade) og taget er malet. Boligen indeholder: Entré / bryggers. Pænt nyrenoveret badeværelse med gulvvarme og brus. Stort værelse. Badeværelse og værelse er renoveret i 2020. Ældre køkken med adgang til spise- / opholdsstue. Desuden et godt soveværelse, 2 mindre depotrum samt yderligere et lille soverum med en enkeltseng.
Ældre "redskabshus" på 19 kvm i samme stil som boligen. En meget charmerende bygning med flere anvendelsesmuligheder; udhus, anneks, atellier eller lignende.
Ejendommen har helårsstatus men anvendes af nuværende ejer som fritidsbolig.
Kontakt Nybolig Thisted og hør nærmere
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.