Hvis du sætter pris på en central beliggenhed med kort afstand til byen, og fortsat i rolige omgivelser og samtidig værdsætter udsigten til Limfjorden og mulighederne for på få minutter at stå med tæerne i vandkanten, så er denne bolig på Spangbergsvej helt sikkert et besøg værd !
Her er tale om en god gedigen rødstensvilla som ejer løbende har vedligeholdt og moderniseret - og nu indrettet efter deres behov, men boligens mange kvm. gør at boligen rummer rigtig mange spændende mulighed, alt efter hvad dit behov er. Der vil være mulighed for etablering af flere værelser, såvel i stueplan som i tagetagen, ligesom der er rigtig gode disponible rum i den tørre kælder.
Allerede i 1966 havde daværende ejer fokus på at udnytte udsigten mod fjorden maksimal, og her blev tilbygget stue med store vinduer mod haven og ikke mindst fjorden - det giver et rigtig godt lysindfald til hele stuen, og her har du mulighed for at lade tankerne flyve, mens du kigger over fjorden og til Mors eller mod Vildsundbroen. Bevæger du dig op i tagetagen, vil du naturligvis få endnu mere glæde af udsigten - og med lidt kreativitet, vil du kunne etablere en tageterrasse oven på havestuens tag.
Alle vinduer er skiftet til plastic, og den udvendige beklædning er delvis skiftet til Ivar Plank, så her en en meget vedligeholdelsesvenlig bolig.
Boligen består af kælder, og to boligplan. Kælderen er tør og med god loftshøjde, og har egen indgang fra indkørslen, og består af flere gode disponible rum, samt vaskerum og viktualierum. Stueplan og tagetagen er indrettet med badeværelser på begge plan, og ellers opholdsrum med køkken og stue, samt værelser.
Denne villa bør opleves - så bestil en fremvisning hos Nybolig Thisted på telefon 9792 2288
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.