Beliggende mellem Hundborg og Sjørring ligger Thadetoftvej 13. Her finder du en ejendom hvor stuehuset er moderniseret fra A til Z og hvor der er rigeligt plads til børnefamilien - ude som inde.
Sælger har i løbet af de seneste år foretaget en gennemgribende modernisering af ejendommen, så den i dag fremstår 100% klar til indflytning. Bl.a. kan nævnes: Gulvvarme i hele stueplan, træ/alu vinduer i hele huset, genvexanlæg, nyt nedsivningsanlæg, omfangsdræn samt kombifyr.
Boligen er moderniseret med store, lyse og åbne rum, der medvirker til godt albuerum samt gennemgående lys. Troldtektlofterne giver en behagelig akustik, og det store åbne køkken-alrum falder rigtig godt i stil med byggestilen og de landlige omgivelser. Badeværelset er absolut i den store afdeling og er indrettet i samme stil som køkkenet. På 1. sal findes 3 store værelser samt et toilet. I stueplan er yderligere et værelse med adgang fra køkken-alrummet.
Fra boligen er direkte udgang til de to sammenhængende udhuse. Det ene udhus er indrettet med stort værksted med gulvvarme samt fyrrum hvor kombifyret er placeret. Den restende del at denne udbygning påkræver færdiggørelse da gulvkonstruktionen ikke er færdiggjort. Det andet udhus er med høj rejsning og er indrettet med stor port samt to hestebokse. Her er rigeligt plads til både heste, maskiner eller noget helt tredje.
Ejendommen har et samlet grundareal på 8.203m2 som primært er fordelt på have, markareal og gårdsplads. Her er fin plads til et par heste der i ro og mag kan hygge sig på arealerne der omkranser boligen. Hundborg ligger ca. 1 km. fra ejendommen. Til Sjørring og Thisted er der hhv. 5 km og 7 km.
Forhør nærmere hos Nybolig Thisted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.