Ekstraordinær velholdt bolig tæt på Thisted Midtby
Winthersmøllevej 5 er en ejendom som med sin charme, stil og ikke mindst stand, er en ejendom du ikke oplever hver dag.
Med kun få minutters gang til Thisted Midtby har du en yderst central beliggenhed i Thisted, og en bolig som præsenterer sig fra sin bedste side.
Med et boligareal i stueplan og tagetage på 148 m2 og hertil en kælder i fuld boligkvalitet på 119 m2, har du en meget rummelig bolig til hele familien.
Som nærmest ukendt land, så ligger der Thisteds måske mest charmerende og hyggelige have bag huset. Mange oaser med hyggekroge, terrasser og havehuse, som sammen med en lille sø og gangbro, skaber en unik stemning.
Vedligeholdelsen og kærligheden til boligen har været i højsædet i sælgers knap 40 års ejertid, og derfor er denne bolig klar til, at ny ejer kan flytte direkte ind og med sin egen stil sætte sit præg på huset.
Stilen er tidstypisk fra 1938 med de store lyse flader, flotte gulve og pudsede lofter - integrerede møbler og reoler i klassisk stil og et lyst og tidløst køkken. Kælderen - som tidligere har været godkendt til boligformål - har mange anvendelsesmuligheder, og flere rum er med gulvvarme. Kælderen har egen indgang og indeholder et stort flot badeværelse fra 2018 og et værksted, som vil få enhver hobbymand til at spærre øjnene op.
Desuden en rummelig garage med plads til to biler, eller mulighed for plads til cykler, knallert eller motorcykel.
Dette er en "oplevelsesejendom", og du må derfor ikke snyde dig selv for at mærke stemningen og kvaliteten i dette hus.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Michael Søndergaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse