Søger du en fritidsbolig med helårsstatus? - eller har du altid ønsket at bo i vandkanten til Limfjorden? Så skal du ikke søge længere.
På det dejlige Jegindø og i umiddelbar forbindelse til lystbådehavnen finder vi denne fantastiske ejendom. Ejendommen af en af 10 ens 2-plansvillaer, der blev opført i 2007.
Ejendommen fremstår pæn og velholdt og er særdeles lys indvendig. Indretningen er moderne og indeholder: Entré med dør til stort soveværelse med skabe og stort vinduesparti, godt badeværelse med bruseniche, dejligt køkken/alrum med glasfacade mod vandet og udgang til grunden.
1. sal har tilsvarende stort, lyst soveværelse, herover er der lavet hems. Badeværelse med spa, udsigtsstue med loft til kip og dobbeltdør til stor tagterrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Til ejendommen hører carport med redskabsrum, flisebelagt "gårdhavemiljø" samt mindre græsareal.
Helt igennem en skøn villa. Den kræver ikke megen vedligeholdelse, så fritiden kan bruges til at nyde livet og den skønne beliggenhed.
Fra Havnefronten er der kun 7 km til Hvidbjerg, som byder på indkøb, skole, fritidsaktiviteter og meget mere. Book en fremvisning hos os - du vil ikke blive skuffet!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.