Nu har du muligheden for at bo i et mindre, men særdeles godt lokalsamfund. Byen har et dejligt landsbyliv med uforpligtende fællesskab mellem både børn og voksne.
I hjertet af Handbjerg by mellem Struer, Holstebro og Vinderup ligger denne skønne villa.
Villaen er løbende moderniseret med bl. a. vandskuret og hvidmalet facade, vinduer, gæstetoilet og stort, vedligeholdelsesfrit redskabsrum.
Boligen er indrettet med kombineret entre og kontor. Her er udgang til 57 m² tilbygning/værksted, som også fungerer som fyrrum med pillefyr fra 2011. Husets køkken/alrum er i åben forbindelse med stuen, hvor der er indgang til gæstetoilet og vaskerum. Fra køkken/alrum er der trappe til 1. sal, der byder på 2 hyggelige børneværelser, veludnyttet soveværelse med indbygningsskabe samt badeværelse med brus. Til boligen er der en dejlig, hyggelig, ugeneret have med både frugttræer, bålsted og flisebelagt terrasse. Villaen har stor carport samt stor nyanlagt forhave udlagt i fliser, som dermed giver ekstra gode parkeringsforhold til gæster o. lign.
Villaen ligger i gåafstand til Handbjerg Marina, der både byder på restaurant, mange arrangementer, vinterbadning, isbod og børnevenlig badestrand. Fra Handbjerg er der kort afstand til Herning motorvejen, Struer, Skive, Holstebro, Viborg og Vinderup.
Yderligere er der cykelsti direkte til Struer og Vinderup, som byder på mange indkøbsmuligheder, spændende butikker, svømmehal m.m. Den gratis skolebus samler børnene op lige overfor villaen og sætter dem af på matriklen efter skole.
Villaen, som er beliggende i rolige omgivelser, skal ses!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.