Drømmer du om at bo i et mindre, men centralt og særdeles godt lokalsamfund? Eller har du store krav til din sommerbolig? - Så har du her muligheden!
Denne løbende vedligeholdte villa på 228 m² bolig er beliggende i Handbjerg mellem Struer, Holstebro og Vinderup. Et særdeles godt og veletableret lokalsamfund, der bl.a. har borgerforening, som arrangerer julebingo, fælles spisning og meget andet i årets løb.
Ejendommen fremstår i landlig stil med sænkede lofter og ligger centralt i Handbjerg med en lukket og ugeneret have. På 5 minutter er man ved stranden eller lystbådehavnen, hvor der er spisested, ishus, vinterbadeklub og meget andet.
Boligen har gennemgået en større ombygning i 2005, hvor boligarealet er udvidet. Boligen er indrettet med entre/vindfang, hvor der i dag er adgang til et mindre fotostudio med et lille forkontor. Trappe til 1. sal og fordelingsgang. Badeværelse med lysegrå klinker, bruseniche og hvidt sanitet. Godt køkken i landlig stil med fyldningslåger og trægulv. Åben forbindelse til spisestue, der åbner op til den store stue, hvor der er synlige bjælker og udgang til haven.
I haven er der i 2018-2019 lavet en flot og hyggelig, overdækket terrasse. Indkørsel med grus og lys ligeledes lavet i 2019. Til boligen er desuden en dobbelt garage med ståltag og gennemgang til haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.