Denne skønne vinkelvilla i lige så skønne Balling kan nu blive jeres. Den er perfekt for familien og tilmed seniorer, der drømmer om et dejligt hjem med en solrig have, som ligger perfekt placeret i en udbudsrig og hyggelig by.
Huset er opført i 1969 og har alle de klassiske kendetegn fra byggeåret: en god og funktionel planløsning, et dejligt lysindfald og masser af charme. Alt er udført i gode, gedigne materialer. Huset blev meget moderniseret i 1999 med bla. 2 nye badeværelser, nyt køkken, en del nyt el og vvs mv.
Huset fordeler sig over to etager med en 54 m2 stor kælder og et stueplan på 150 m2. Kælderen indeholder et vaskerum og to gode disponible rum, der tilfører nogle ekstra m2 til hjemmet. Imens venter der jer en super familievenlig planløsning med en afdeling med 2 værelser og et badeværelse med bruseniche og badekar samt en afdeling med soveværelse og brusebadeværelse. Hjemmet bindes sammen af en dejlig dobbeltstue med sofaafdeling og spiseafdeling, der ligger i praktisk forbindelse med køkkenet, hvilket giver en oplagt mulighed for at vælte væggen og skabe et åbent leverum. Der er også mulighed for at inddrage en del af spisestuen som et ekstra værelse, hvis I har behov for det. Planløsningen afsluttes med et praktisk vaskebryggers og en dejlig udestue, hvori der er opsat luft varmepumpe, som gør, at den efter behov kan anvendes hele året rundt.
Til et hus som dette hører naturligvis en dejlig have. Denne er indrettet med grønne havestykker, en skøn fliseterrasse og en frodig køkkenhave, der tilsammen indbyder til, at hele familien kan nyde udelivet. Har I hang til gør-det-selv-projekter og kreative hobbyer, så kan I tilmed glæde jer over, at garagen har tilhørende værksted og skure, som giver rig plads til netop det.
Huset ligger på Lærkevej 24, en lukket lomme i Balling, hvor børnene trygt kan færdes og lege. Der er tilmed kun få minutters gang til den nærmeste skole, og byen byder endvidere på en børnehave, en velassorteret Dagli’Brugs, flere specialbutikker, Pulsens mange faciliteter og alt, hvad I ellers har behov for i dagligdagen. Det er intet under, at man sjældent fraflytter, når man først har bosat sig i Balling. Her er der skønt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.