På Lærkevej 15 står et charmerende parcelhus fra 1964, hvor rødmalede bjælker indrammer ejendommens lyse facader. Villaens effektive planløsning og velholdte have gør ejendommen velegnet til de unge førstegangskøbere eller det ældre forældrepar, der ser frem mod en roligere hverdag i hinandens selskab.
Husets have er anlagt med et levende hegn og en simpel grøn bevoksning, der er let at holde. På samme måde giver det jer mulighed for at udnytte den store plæne til alle fritidens hyggelige formål, såvel som nye beplatninger. Ejendommen råder over to flisebelagte terrasser, hvor den ene er vendt mod eftermiddagens varme stråler, mens den anden giver udsigt til morgensolen. Ved siden af forhaven findes husets overdækkede carport og desuden et disponibelt rum.
Villaens boligstørrelse på 114 kvadratmeter råder over tre værelser, et stort opholdsrum med adgang til køkkenet samt et rummeligt badeværelse med separat brusekabine og god skabsopbevaring. Et af værelserne har den nyttige funktion som ekstra dagligstue, der på trods af sin store størrelse kan udstyre det mindre selskab med trygge omgivelser. Det fungerende soveværelser har, ligesom de andre værelser, et indbygget garderobeskab, hvilket bidrager med en praktikalitet til rummet, så den personlige indretning kan få den fulde opmærksomhed. Fra soveværelset er der indgang til et tilstødende værelse, der oplagt kan benyttes som hjemmekontor eller hobbyrum. I villaens lyse opholdsrum findes en stor spiseplads i forlængelse af det intime TV-hjørne. Hele rummet bliver oplyst af det brede dørparti, som fører jer ud på den sydvendte terrasse. Spisehjørnet grænser op til det tradionelle spisekøkken, hvor skabenes nøddebrune nuancer frigiver en særlig harmonisk stemning. Køkkenets store fordel er de integrerede hvidevarer, som træder i baggrunden og giver en helstøbt oplevelse af rummets autentiske detaljer. TIl køkkenet hører et rummeligt bryggers - her finder I også genvejen til haven og det bagvedliggende terrasseareal. Huset er beliggende i et roligt, men centralt, villakvarter tæt på Glyngøres bymidte. Indenfor en radius på 700 meter ligger både byens skole, kirke og hyggelige tennisklub. Efter 10 minutter til fods kan I nå det lokale supermarked og byens populære restauranter. Fra villaen er der blot 400 meter til Glyngøre Strand, hvor Limfjorden også er tilgængelig for jævnlige gåture.
I denne villa finder I ro til hinanden med selskab fra den nærværende natur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.