Familieliv og villa-idyl går hånd i hånd på Valmuevej, en rolig og blind villavej, som I nu har mulighed for at kalde jeres egen adresse. Beliggenheden er skræddersyet til familien, der her kun har ca 500 meter til Breum Skole, børnehave og Sundsøre Hallen, hvor fritidsinteresserne kan plejes efter skoletid. Breum er en dejlig lille by med gode handlemuligheder, et rigt lokalsamfund og en venlig atmosfære, hvor man med god grund sjældent fraflytter, når man først har bosat sig. Her vil I elske at bo.
På adressen venter der jer en dejlig familievilla fra 1976. Selve boligen fordeler sig over 144 veludnyttede m2, og som kronen på værket får I et stort, isoleret og opvarmet udhus, der bare venter på at agere aktivitetsrum for børnene eller et dejligt værksted for familiens kreative medlem - hvem ved, måske en kombination af begge? Her er i hvert fald rig plads til det hele. (Ejer har tidligere brugt det til teorilokale)
Det gedigne byggeri står med plastvinduer, nyere tagrender og malet tag. Standen er gennemgående god og planløsningen er skræddersyet til et dejligt familieliv. I får god plads at boltre jer på, og med tre soveværelser og nogle skønne leverum, vil I hurtigt falde til. Alle tre værelser er af rigtig fin størrelse med skabsplads og gode indretningsmuligheder. I stuen kan I nyde en fælles dagligdag med tv-hygge, brætspil eller samtaler over middagsbordet. Her er der nemlig plads til både sofamiljø og spiseafdeling. Mod syd åbner vinduerne op for et dejligt kig til haven og direkte udgang til terrassen, så I hurtigt kan udskifte indeliv med udeliv. Køkkenet ligger side om side med stuen, hvilket giver jer en perfekt mulighed for at vælte væggen og etablere et skønt, åbent køkken-alrum, som de fleste børnefamilier har højt på deres bolig-ønskeliste. Huset afsluttes med et badeværelse og et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Drømmer I om at sætte jeres personlige præg og skabe et hjem, der passer perfekt til jer, så kan det nemt lade sig gøre her. Moderniser køkkenet og badeværelset, så har huset allerede et helt nyt udtryk.
Vi bevæger os til sidst udenfor i den dejlige have, hvor I kan nyde solen fra morgen til aften. Her indbydes der til leg og afslapning, familiehygge og et roligt afbræk i dagligdagen. En villaen som denne er skabt til livet.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.