Denne lyse 60’er-villa, på en stille vej i det attraktive Pipkvarter, er det oplagte valg for jer, der drømmer om lyse opholdsrum, mange værelser og hyggelige udearealer til afslapning med familien. Boligen byder på 144 indbydende kvadratmeter, der smukt forener originale og moderne materialevalg.
Pipkvarteret er et fantastisk område, hvor både familie-og bylivet kan gå op i en højere enhed. Fra adressen er der få hundrede meter til skole, institutioner, indkøb, legepladser og Botanisk Have, samtidig med at cykelturen til Aarhus midtby kan klares i løbet af 10 minutter.
Villaen præsenterer sig flot i gule sten og er vedligeholdt inde såvel som ude gennem tiden. Kommer I med indenfor, bliver I mødt af flotte gulve og et skønt lysindfald i flere af rummene. I den hyggelige stue, der også fungerer som bindeled til køkkenet, bidrager vinduespartier til et fantastisk lys, som kan suppleres af brændeovn i aftentimerne/de kølige måneder. Køkkenet er indrettet med lysegrå elementer og træbordsplade i kirsebærtræ.
Boligen har i alt 4 (5) værelser fordelt på to afdelinger. Den ene afdeling byder på to gode værelser, heraf det ene med adgang til eget badeværelse med separat brus. Den anden afdeling byder på to store værelser, hvoraf det ene oprindeligt var tænkt som, og let kan indrettes til 2 værelser. I denne del af huset finder I også husets bryggers og et charmerende badeværelse i original stil med søgrønne fliser og badekar.
I den lyse tid er I direkte forbundet til både baghaven og aftenterrassen i forhaven via terrassedøre. Der er rig mulighed for at nyde en solrig stund i havens hyggelige solkroge eller i det flotte orangeri, der forlænger muligheden for ophold i haven ind i forårs- og efterårsmånederne. Haven er omkranset af buske og hække, som bidrager til en privat stemning.
Lys og charmerende villa med en rigtig god beliggenhed i Aarhus. Kontakt os for en fremvisning.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse