Vi har her fornøjelsen af at udbyde dette indflytningsklare toplansrækkehus med en attraktiv beliggenhed næsten for enden af en lukket stikvej i Risskov tæt på Mollerup Skov, Engsøen og alle hverdagens behov. Boligen er med sin lækre, lyse indretning, indrettet med et køkken-alrum, en stue, tre værelser og et smagfuldt badeværelse fra 2016.
Rækkehuset er veldisponeret med gennemgående gulve og vinduespartier langs rummenes længder, der gavmildt inviterer lyset ind. I stueetagen træder I over dørtrinnet til entréen, hvor der på venstre hånd ses et stort værelse, der oplagt kan benyttes til kontor, og køkken-alrummet udfolder sig lige fremme. Med sine hvide, grebsfrie elementer emmer køkkenet af et moderne design, mens induktionskogezone og pyrolyseovnen afslører, at komforten er i top. Etagen indeholder videre et værelse, et disponibelt rum og et badeværelse.
På førstesalen ankommer I til en stor stue med udgang til den solrige altan mod syd. Her er yderligere et værelse med et badeværelse en suite, hvor stilen er gennemført med stilrent inventar fra Svane, væghængt toilet og rainshower.
Med både en forhave og en baghave kan solen følges hele dagen. I den hyggelige forhave har I gavn af solens det meste af dagen, da hele miljøet er orienteret mod syd. Arealet omsluttes af hegn og opvokset beplantning, hvilket giver jer en fredfyldt oase.
Adressen er yderst fordelagtig for jer, der drømmer om at bo i Risskov, og samtidig vil have let adgang til storbyens tempofyldte liv. Fra vejen kan I følge trygge stisystemer til Ellevangskolen samt SFO og børnehave, der findes inden for en radius af 500 meter. Få skridt leder jer til indkøb, busstoppested og letbanestop, ligesom der er cykelafstand til Aarhus C. Mollerup Skov, Egå Engsø samt Bellevue Strand inkluderer en del af nærmiljøet.
Book en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.