En fantastisk rumfornemmelse med masser af lys venter jer her i denne indbydende villa, der er totalmoderniseret i 2015. Her er højt til loftet og en helt særlig atmosfære, og ude kan I se frem til solrige terrasser og en carport fra 2020. Alt sammen på en dejlig beliggenhed i Egå.
Omgivelserne er perfekte til familielivet, da I kan gå eller cykle til både skole, daginstitution og Egå Gymnasium. På den tohjulede tilbagelægger I også nemt distancen til Aarhus centrum ved at køre gennem den flotte Risskov og langs vandet. Der er ikke langt til Aarhus Bugten ved Åkrogen Strand eller Nordre Strandvej med butiksliv og nærheden til letbanestop.
Ejendommens udtryk er inspireret af funkisstilen uden overflødig pynt med klare linjer, hvid facade og ensidig taghældning, mens de brede vinduespartier trækker et fantastisk lysindfald indenfor. Alt er istandsat under renoveringen, herunder også vvs, el, gulve, lofter og vægge, og så får I glæde af gulvvarme overalt med undtagelse af det ene værelse og gæstetoilettet.
Højden til loftet og det vidunderlige dagslys skaber i samspil en enestående stemning, som især kommer til udtryk i stue og køkken-alrum i åben forbindelse. I den ene del udfolder Kvik-køkkenet sig med hvidt interiør og en kogeø orienteret mod resten af opholdsmiljøet. Alle hårde hvidevarer er integreret, også induktionskogezonen, og så er der to udgange til terrasseområdet langs huset. Den resterende del af boligen består af tre rummelige værelser, et moderne badeværelse og et gæstetoilet, mens bryggerset ligeledes fungerer som entré. Den lune kælder er ideel til opbevaring, og tilstødende villaen får I et herligt disponibelt rum med betongulv, der byder på mange anvendelsesmuligheder.
I 2020 er der anlagt en ny terrasse ved carporten, som skærmer, så I kan sidde her og nyde aftensolen, mens den østvendte terrasse ligger ved huset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.