På et lukket vænge i Egå ligger dette fine enderækkehus, som byder på tre spændende plan og en fantastisk havudsigt. I får omtrent 500 meter til kysten, og så finder I indkøb og den lokale skole, Sølystskolen, inden for en radius af én kilometer. Hverdagen kan derfor glide let, når alle bekvemmeligheder er placeret tæt på adressen. Velkommen til.
Rækkehuset fra 2015 ligger på et roligt vænge, hvor det er trygt og rart at slå sig ned som familie. Huset er et endehus, hvilket giver jer mere luft i dagligdagen. Facaden er opført i grå beton, og det rå udtryk sætter et moderne præg, der også ses indvendigt i selve indretningen og på planløsningen.
Turen starter i entréen, hvor I bliver mødt af en lang trappe, der fører op og ned til de forskellige plan. På midterste niveau ligger husets første værelse, der byder på et dejligt lysindfald. Hertil kommer et stort badeværelse med brus og et indbygget garderobeskab langs den ene væg samt et gæstetoilet. Går I videre op, kommer I til første sal, som rummer et køkken-alrum kombineret med stue. Køkkenet er stilrent med hvide, grebsfrie fronter, hvilket giver plads til, at blikket kan lade sig forkæle med den fine udsigt til havet. De store vinduespartier lukker dertil en masse solskin ind, og det er endvidere også muligt at trække luft på altanerne, hvoraf den ene vender mod øst og den anden mod vest
Kælderen har et bryggers med plads til vaskefaciliteter, og i forlængelse af bryggerset ligger endnu et badeværelse med brus. Sidst, men ikke mindst, finder I husets to disponible rum med en rar atmosfære, og i boligkvalitet.
Ude venter jer en lukket have, en carport og et redskabsskur.
Vil I se mere? Ring til os i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.