Her tilbydes en spændende ejendom hvor der i sandhed må sige at være mange muligheder. Lad os starte udenfor hvor man ankommer til boligen ad den private grusvej. For enden af vejen ligger boligen, der er omkranset af den over 8000 kvm store grund. Her er et par marker hvor man kan holde dyr eller dyrke grønt til både familie og bekendte. Der er gode parkeringsfaciliteter da der er en dobbelt carport og en grusbelagt parkeringsplads hvor der er plads til både campingvogn, båd og trailer. Her er fyrrum med værksted og en overdækning med plads til opbevaring af træpiller og cykler barnevogne mv. Rundt om boligen er der anlagt med terrasser og en lille prydhave samt et stykke mark på hver side af boligen.
Huset er omfattende renoveret og ombygget i 2013 og byder på 150 kvm bolig samt disponible kvm op til et samlet areal på ca 285 kvm. Boligen er delt op i 2 selvstændige boligenheder. Den ene del er lejet ud og bidrager med en månedlig lejeindtægt på 5.600 kr.
Selve hovedhuset er indrettet med bryggers/hovedindgang med videre adgang til køkken/alrum og stue i ét. Her er der varme i gulvet i de pæne rustikke klinker, fin loftshøjde, samt en fin pejs der delvis fungerer som masseovn. I stueplan findes også soveværelse med direkte adgang til pænt badeværelse. Tilbage i stuen er der trappe til 1 salen der er indrettet som børneafdeling med stort repos med plads til leg, rummelige værelser samt et badeværelse med brus.
Den tilhørende lejlighed indeholder, entre, stue, 3 værelser og et badeværelse med bruseniche. Såfremt man på sigt selv vil bruge hele boligen er det nemt at lægge boligenhederne sammen igen.
Der er monteret solceller på boligen hvilket betyder at den samlede beregnede varmeforbrug er på blot ca 8.800 kr jf det foreliggende energimærke. Boligen er beliggende tæt på motorvejen hvilket betyder, at man ikke skal komme og se ejendommen hvis man er støjsensitiv. For dem der kan leve med støjen er der her tale om en fin mulighed for at udleve drømmen om livet på landet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.