Lidt uden for den lille landsby Tved, finder du denne skønne villa i naturens fred og ro. Boligen er oplagt til familien som ønsker en fredelig hverdag, uden støj fra byen eller trafikerede veje. Huset kan også benyttes til sommerhus, da der ikke er bopælspligt. Du kan derfor også holde ferien og forlængede weekender her, og gå en tur til det nærmeste vand 800 meter væk og slå smut. Du kan også tage turen til Begtrup Vig Strand, hvor du finder en af Danmarks bedste badestrande, hvor du kan bruge hele dagen med familien.
Der er et flot køkken, holdt i den oprindelige stil med stort vindue, der giver et flot lysindfald. Der er stor stue med brændeovn og plads til sofaen og hyggelige timer med familien. Alrummet har plads til spisebordet, hvor aftensmaden kan nydes, børnenes lektier kan laves, eller det helt store puslespil kan lægges. Der er flot badeværelse med badekar, og et lille viktualierum hvor lageret kan opbevares. Der er bryggers med vaskefaciliteter. På 1. salen er der hele 3 gode værelser med flot udsigt til naturen. Der er lille depot med plads til opbevaring.
Huset indeholder en skøn frodig have, som virkelig sætter prikken over i'et. Her er god mulighed for hyggelige sommerfester, grillaftener, leg for børnene og meget mere. Der er en stor træterrasse som er sydvendt, så solen kan nydes dagen lang.
Tved er en hyggelig by, med et godt fællesskab. Her finder du gode handlemuligheder, en god Slagter Kruse og en smuk gammel kirke. Der er gode busforbindelser som tager dig ind til Knebel By, hvor du finder en god skole, dagpleje og meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her