Her får I en dejlig familievilla beliggende i et virkeligt godt lokalsamfund med børnepasning, skole, gode idrætsfaciliteter, Dagli´Brugs og meget mere.
For familien med mindre børn betyder det helt sikkert noget, at ejendommen ligger for enden af den lille, lukkede vej og det derfor er et både trygt og roligt sted at vokse op. I voksne kan se frem til en infrastruktur, som bare fungerer - med E45 blot to minutter fra hjemmet og gode busforbindelser til blandt andet Skanderborg og Horsens fra det nærliggende stoppested.
Indretningen er møntet på det gode familieliv, hvor hele familien kan være samlet om både små og store oplevelser, men også have plads og ro til at være sig selv, når det ønskes.
Her kommer I ind i entréen direkte fra en overdækket terrasse, og fra entréen er der adgang til et godt bryggers. Midt i villaen er det store køkken/alrum i åben forbindelse med stue. I alrummet er brændeovnen med til at give både hygge og varme, og ellers kan I glæde jer over gulvvarme i hele huset, som leveres af en luft-til-vand varmepumpe.
I forældreafdelingen har I soveværelse, et kontor eller værelse samt badeværelse, og i børne-/ungeafdelingen får I lille mellemgang, to lige store børneværelser samt endnu et badeværelse. Her er således fire gode værelser i alt.
Integreret i ejendommen er et stort isoleret og opvarmet værksted/hobbyrum/fitnessrum, og i forbindelse med dette er den førnævnte overdækkede terrasse - dette er et helt fantastisk uderum, som I kommer til at elske i sommerhalvåret, sammen med boligens anden store terrasse, der tilmed er sydvestvendt og derfor praktisk taget har heldagssol.
Ejendommen fremstår flot og indbydende og med til dette hører også den eksklusive zinkinddækning, som er et gennemgående tema, både på selve villaen og på carporten.
Mød os på Facebook~