Du har nok hørt udtrykket; "Du skal se det, for at tro det". Her skal du nok nærmere høre det, for at tro det, for det er næsten urealistisk, at et så centralt beliggende hus kan være omgivet af en så udpræget ro - men det er lige netop, hvad der kendetegner Enghavevej 5.
Her får du alle midtbyens mange spændende butikker, alsidige indkøbsmuligheder og kulturtilbud inden for bare 10 minutters gang - og så er der endda kun det halve til stationen, med togafgange til hele landet!
Villaen er en indbydende treetagers villa, som både inde og ude tilbyder masser af charme og sjæl. Vi starter rundturen indenfor, hvor stueplan giver jer entré/hall, gæstetoilet og et køkken/alrum. Derudover får I opholdsstue og spisestue, hvorfra der er udgang til en stor træterrasse, som vi vender tilbage til om et øjeblik.
Først går vi ovenpå, hvor I kan se frem til værelse/multirum samt endnu et værelse. Endelig er her en underetage, som byder på egen indgang, lille depot, badeværelse, praktisk bryggers og så to gode, disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Villaen er renoveret i 1998, og dette har blandt andet resulteret i, at alle døre og vinduer er udskiftede, det samme er taget og alle VVS- og elinstallationer.
I haven har tidligere været et anneks, hvor el og vvs allerede eksisterer, så ønsker I at tilføje lidt flere kvadratmetre til boligen, er dette altså relativt nemt.
Haven er i øvrigt et skønt sted at opholde sig i sommerhalvåret, og det gælder i høj grad også den ca. 40 m² hævede træterrasse, hvor I har solen stort set hele dagen. Her er lidt træværk, der trænger til en kærlig hånd, men I kommer helt sikkert til at elske dette ekstra uderum i den varme tid.
I øvrigt er villaen nymalet udvendigt i 2022, og det samme er to af de indvendige plan.
Mød os på Facebook~
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.