Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDet er især den stilrene indretning, den lyse atmosfære og den skønne udsigt, der løber med opmærksomheden i denne flotte familiebolig, som nu kan blive jeres.
Boligen udgør den ene halvdel af et af de i alt 15 attraktive dobbelthuse, Søhusene, som har Skanderborg Bakkers nok absolut bedste beliggenhed. Herfra venter en fantastisk udsigt ud over både Skanderborg Sø og de smukke naturområder, der omgiver den – ja, der er endda kig helt til Ejer Bavnehøj.
Samtidig får I let adgang til alle byens tilbud, for der er blot et kvarters gang til centrum af Skanderborg. Byens banegård venter endnu tættere på, og det giver jer ligeså let adgang til centrum af Aarhus. Motorvejen kan I også hurtigt nå, og I bil tager det kun ca. 17 minutter fra ejendommen til I står i Bruuns Galleri midt i Aarhus. Da huset ligger på en lukket vej, er der til gengæld et minimum af forbipasserende biler i området. Der er allerede mange børnefamilier, som er blevet tiltrukket af de familievenlige rammer, så det bliver nemt at finde legekammerater i kvarteret.
Inden døre er der bestemt også lagt vægt på familievenligheden, for boligen er indrettet med hele fire gode værelser. De ligger alle på førstesalen sammen med det ene af husets to badeværelser, og fra forældresoveværelset er der både adgang til et walk-in-closet og til en skøn tagterrasse – det perfekte sted at nyde udsigten under åben himmel.
I stueplan er der fokus på den fælles hygge, for ud over entréen, et bryggers og det andet badeværelse er her ét stort opholdsmiljø med stue og køkken-alrum i åben forbindelse. Her er der mulighed for etablering af brændeovn og der er udgang til en dejlig, solrig terrasse med udendørs pejs, så I får gode muligheder for at lade ude og inde smelte sammen og dermed få størst mulig glæde af de dejlige omgivelser.
Huset har masser af lækre kvalitetsdetaljer såsom Vola-armaturer, hvidevarer fra Miele og granitbordplader, ligesom det også skal fremhæves, at her er ventilationsanlæg samt en stor garage.
Kontakt os for en fremvisning, så I kan opleve det hele på nærmeste hold.
Udskrivningsprocent (%) | 25,7 |
Kirkeskat (%) | 0,86 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,660 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.959 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.643 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.959 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.643 |
Antal folkeskoler (Antal) | 18 |
Antal normalklasser (Antal) | 348 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 434 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,5 |
Kontantpris | 4.998.000 |
Ejerudgift pr. md. | 3.087 |
Udbetaling | 250.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 20.321 |
Netto ekskl. ejerudgift | 17.736 |
Nybolig Skanderborg & Ry
Indehaver
Ejendomsmægler
Vurderingskonsulent for Totalkredit, KøberRådgiver m/Tryghedsmærke
kontaktkort