Her har vi en villa, som med sin megen plads – inde som ude – og beliggenhed skiller sig ud fra mængden, med en lang række fordele til følge.
Først og fremmest er der den korte afstand til daginstitution, skole og indkøb. Men også flere ungdomsuddannelser, svømmehal, Fælleden og fantastisk natur har I helt tæt på.
Derudover er der tale om en højtbeliggende villa, som ligger lidt tilbagetrukket på den store grund, så her er masser af luft omkring. Det betyder også, at I ofte ser bl.a. rådyr i baghaven, ligesom her er et rigt fugleliv.
Ejendommen er i 3 plan, med stueplan indeholdende entré med rummeligt skydedørsskab, baggang, badeværelse, værelse og et dejligt køkken/alrum og stue i åben forbindelse. I stuen er her et dejligt lysindfald og udgang til en helt ugeneret og meget læfyldt, sydvestvendt terrasse.
I kælderen er 2 gode og tørre rum, hvoraf det ene er istandsat, og på 1. salen har I soveværelse og værelse med et godt og meget praktisk kontor imellem.
Haven rummer flere fine hyggekroge og her er også en muret carport med et godt, isoleret værksted til. Baghaven er lukket, så I trygt kan have børn eller hund løbende rundt her.
Ejendommen fremstår meget flot og vedligeholdt og der er løbende blevet foretaget en lang række gode forbedringer, ikke mindst en udskiftning af taget.
Med den korte afstand, både til alt det, I har brug for i hverdagen og en dejlig natur, så giver denne bolig jer nogle rigtigt gode rammer for det trygge familieliv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.