Når alt det, du har brug for i dagligdagen er inden for gå-afstand, så bliver det hele så meget desto nemmere. Og det får du her; midtbyens mange spændende specialbutikker, dagligvarebutikker, søen, Kulturhuset, togstationen, skolen og meget mere er kun en kort gå- eller cykeltur væk.
Fra stationen er der bare 12 minutter med tog og så befinder du dig inde midt i Aarhus. Endelig så kan du stige på bybussen godt 100 meter fra din hoveddør, så det kan næsten ikke blive mere centralt.
2-plansrækkehuset er meget velholdt og er velindrettet med gode og lyse rum. I stueplan er entré og trappe til 1. sal, godt bryggers, køkken i delvis åben forbindelse til kombineret stue og spisestue og endelig en tilbygget og meget lys opholdsstue. På 1. sal er badeværelse, soveværelse samt 2 værelser.
Boligen fremtræder velholdt og flere rum er nymalede. Desuden er alle vinduer på den nordlige side udskiftede i foråret 2019 og ejendommen har fået nyt tag for ca. 10 år siden. Endelig skal den velfungerende ejerforening og det ualmindeligt gode naboskab fremhæves.
Udover den utroligt gode beliggenhed, når det kommer til offentlig transport og gå-afstand, så er dette også en rigtig god beliggenhed i forhold til kørsel i egen bil, hvis jobbet befinder sig i én af områdets større byer; Aarhus og Horsens nås begge på ca. 20 minutter, mens Silkeborg og Vejle ligger lige omkring en halv times kørsel fra dit nye hjem.
Her er altså en virkelig attraktiv bolig for dig, der ikke er så meget til havearbejde, men i stedet gerne vil opleve natur og kultur tæt på din egen adresse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.